Præriens Skrappe Sangere

Handling

Musikteatret Figaros producerer i samarbejde med Den Ny Opera ‘Præriens skrappe sangere’. I bedste western-stil møder vi den nervøse og lettere ufrivillige sheriff, Hikkende Hank«, som drømmer om en rolig stund med fødderne oppe og en god kop kaffe. Men dette er lettere sagt end gjort, for byen er fyldt med skurke, banditter og lømler, som alle er ude efter et dyrebart skøde på et guldminefelt.

I stykket møder vi de berygtede Dalton-brødre – en flok med flere muskler end hjerneceller – den modige Billy the Kidd, som ikke er bleg for at prale af sine syv sekunders pistol-erfaring samt mange flere skæve personligheder. Præriens skrappe sangere er en musikalsk western-farce tilsat en god portion af Figaros’ særegne komik, musik og sang fra forskellige genrer: operette, musical, pop og contry & western.

Af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen og Hans Dueholm

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Karen-Marie Lillelund, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen

Producent: Figaros og Den Ny Opera

Iscenesættelse: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen og Hans Dueholm

Varighed: To timer og 10 minutter inkl. pause

GUL serie // Priskategori 1
Løssalg fra kr. 230-390,- /
Unge u. 25 år fra kr. 100-220,-