SANGEN OM
ANTON OG ODA
Sangen om Anton og Oda
- Fredag 20. marts 2026 kl. 20.00
- Viborg Teater
- Skuespil
Handling
‘Sangen om Oda og Anton’ er en stor historie om to helt almindelige mennesker, om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder – og om sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg.
»Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille, var hun hurtig. Og hun elskede at løbe. Det var ikke noget, nogen havde bedt hende om eller inspireret hende til. Det kom dybt inde fra hende selv – glæden ved at løbe. Anton ventede på kærligheden og vidste, at det var den bærende søjle, der holdt verden oppe. Ingen kan forklare, hvor Anton havde den vished fra«. De mødtes en sommeraften under lysende stjerner, og allerede i det første blik lå en viden om alt den glæde, smerte, varme og håbløshed, de sammen skulle gennemleve.
En rørende historie om tro, håb og kærlighed. »Et af teatersæsonens smukkeste samspil« – CPH Culture – og så vandt forestillingen Årets Reumert 2024!
Skuespil af Lars Dammark.
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark
Producent: Teater Rum
Iscenesættelse: Rasmus Ask
Varighed: En time og 15 min. uden pause
GRØN serie // Priskategori 2
Løssalg kr. 250,- / unge u. 25 år kr. 160,-