Ole
Lukøje
Ole Lukøje – Drømmen om Storken
- Lørdag 13. marts 2027 kl. 15.00
- Viborg Teater
- Fra 2–6 år
Handling
De helt små inviteres ind i et roligt drømmende univers. Ole Lukøje kommer. Han spiller fortryllende smukt på sine helt forunderlige instrumenter – der klinger som englesang og drømmefryd.
Hjalmar fortæller, om dengang han for første gang fik besøg af Ole Lukøje – hver nat i en hel uge. Hjalmar fik syv skønne drømme, syv små finurlige historier. Fuld af fryd fortæller Hjalmar om den drøm, han selv holder mest af – drømmen om storken.
Ole Lukøje sætter musik til. Forestillingen er en rolig og hyggelig introduktion til teatrets særlige nærvær. Det er en forestilling, der puster til fantasien og gør de små nysgerrige på både fortælling, musik og drømmenes fantasifulde verden..
Medvirkende: Steffen Sommerstedt og Benjamin Barfod
Producent: Teatret Aspendos
Iscenesættelse: Steffen Sommerstedt
Varighed: 35 min.
BLÅ serie // Priskategori 3
Løssalg voksne og børn kr. 80,-
Nummererede pladser.