om os

VELKOMMEN TIL

VIBORG TEATERFORENING

Viborg Teaterforenings bestyrelse sammensætter og indkøber de forestillinger der udbydes hvert år. Det sker fortrinsvis via det årlige teaterseminar i november måned.

Teaterforeningens kontor administrerer al aktivitet der foregår på Viborg Teater.

Viborg Teaterforening afholder generalforsamling på Viborg Teater i 4. kvartal. Dato oplyses ved annoncering i “Viborg Nyt”.

Bestyrelsen

Her er den nuværende bestyrelse for Viborg Teaterforening. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen.

Anja Ruhe

Bent Kvisgaard

Erling Hansen

Hanne Poulsen

Henrik Holm

Kim Dam Olesen

Kurt Herløv

Lars Munkøe

Rikke Brøndum

VIBORG TEATER

Musik & Teater er administration for Viborg Teaterforening. Kontoret er beliggende i den gamle bygning midt imellem og forbinder Teater med Musiksal.

Viborg Teaterforening
Du kan læse mere om teaterforeningen her på siden.

Viborg Teaters historie og udsmykning
Nedenfor kan du læse mere om Viborg Teaters historie samt bygningernes imponerende udsmykning.

Kære teaterpublikum

Velkommen til en ny sæson på Viborg Teater

Teater er en fælles oplevelse, vi deler. Det er en unik oplevelse og et øjebliksbillede, der aldrig kommer tilbage på den helt samme måde. Ikke så mærkeligt at scenekunst som kunstart ikke kan erstattes med noget andet – ikke engang de elektroniske medier vil kunne erstatte teatrets magi og attraktivitet. Derfor er det altid en fornøjelse at præsentere et nyt teaterprogram for vort store publikum i Viborg og omegn – og også for den kommende sæson præsenterer vi teater for alle aldersgrupper og teater i alle genrer.

Vort teatertilbud til de mindste årgange er blevet mere og mere populært i børnefamilierne, og derfor har vi i den kommende sæson et stort repertoire for denne gruppe – det er vigtigt, at børn oplever teater gennem opvæksten, og senere bliver teatergængere som en hel naturlig adfærd for det voksne, moderne menneske, som har indlevelse i samfundsforhold, og som beriger sig selv med kunst og kvalitet.

Teater er ikke ofte på den politiske dagsorden – og ikke mindst er det økonomiske grundlag for teaterlivet i provinsen blevet forringet gennem årene. Det skyldes, at staten ikke har reguleret sit tilskud pr. købt forestilling i de seneste syv–otte år. Teaterforeningernes indkøbsmuligheder er dermed blevet betydeligt forringet gennem årene, idet de professionelle turnéteatre årligt pristalsregulerer deres produktioner. Det betyder desværre, at vi for den kommende sæson har måttet hæve billetpriserne en smule i alle kategorier. Vi håber naturligvis, at kulturministeriet snart igen vil tage teaterlivet alvorligt i den danske provins – og ligesom i de større byer med landsdelsscener sikre et godt økonomisk fundament for god scenekunst.

Folketeatret har sædvanen tro et godt repertoire med drama, komedie og sjove og velkomponerede familieforestillinger. I år er den store familieforestilling ‘Ronja Røverdatter’ med Sebastians kendte melodier og sange. Denne forestilling – Astrid Lindgrens vidunderlige klassiker – opfører vi to gange på Viborg Teater. Komedien fra Folketeatret er forestillingen ‘De urørlige’, der er en meget vellykket teaterversion af én af fransk films største succeser. Sæsonens store dramaforestilling er Shakespeares ‘Kong Lear’ der samtidig markerer Waage Sandøs 60-års skuespillerjubilæum.

Det Kgl. Teater præsenterer et trekantsdrama, og Café Liva med Jacob Morild vil indtage de skrå brædder med satire og komik. Den store kærlighedsforestilling får vi med AnnMari Max Hansen og Tommy Kenter, og der er meget andet spændende teater at finde i den gule serie. Grøn serie er det mere eksperimenterende teater, og her er prisen pr. billet fortsat særdeles attraktiv.

Vi glæder os til at byde jer ind i Viborg Teater, som er Viborgs centrum for professionel scenekunst.

Lars Munkøe
Formand for Viborg Teaterforening